I dag var jeg på udflugt til Goslar i Harzen (ca 50 km fra Göttingen) sammen med en flok af mine kollegaer. Det var en rigtigt spændende og hyggelig tur! Goslar er en meget smuk by (UNESCO world heritage) med gamle huse og et fint slot for foden af skovklædte bakker - med andre ord præcis som man forestiller sig en by i Harzen ser ud. For at give lidt modvægt til dette "glansbillede" af Harzen kommer her et par billeder der viser en lidt mere moderne side af Harzen. Først en fin skulptur på byens centrale plads.

Dernæst et billede jeg tog i kirken på byens centrale plads. Jeg går ud fra at det er noget en eller anden har sat op, da det ikke ligefrem er traditionel kirkeudsmykning. Specielt, men også lidt sejt syntes jeg.

Det her er måske ikke så moderne, men til gengæld er det et godt tilbud...

Udenfor Goslar ligger en gammel mine (Rammelsberg) fra 30'erne som i dag er nedlagt og fungerer som museum. Det var meget spændende! Man kørte 500 m ind i bjerget (i en dybde af 160 m) i de små toge som i sin tid fragtede minearbejderne derind. Komforten var ikke i højsædet, men tilgengæld var det meget autentisk.
Her sidder vi i den lille vogn der bumlede afsted. Fra venstre er vi Silvia (fra Italien), Strahinja, Jovana (begge Serbien) og Francesco (også Italien).
Inde i minen kunne man se en masse grej og værktøj og jeg fik lov at prøve et gammel trykluftsbor, som man brugte til at lave huller til sprængstof. Den larmede helt forfærdeligt meget, men var sjov alligevel...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar