lørdag den 28. maj 2011

Viel spass im Bismarck-turm

Jeg må beklage at der er gået vældig lang tid fra sidste indlæg, men jeg må nok erkende at det mest skyldes at der ikke sker så mange rasende interestante ting for tiden... Tiden går mest med arbejde, og derudover også diverse mindre arrangementer med mine kollegaer - fx ser vi en del film på afdelingens 54'' fjernsyn.


Lidt sker der dog - i weekenden var vi nemlig oppe i et fint gammelt tårn der ligger på en bakke i skoven, hvor der var en flot udsigt over hele Göttingen. Her følger et par billeder:





"I can see my house from here"... Hvis du kigger godt efter er der en lille rød cirkel på det nederste billede der viser huset jeg bor i. Spændende...

søndag den 8. maj 2011

Hacky Sack

I Mexico købte jeg bl.a. denne fine Hacky Sack (som er en lille fodbold til at jonglerer med). Jeg har altid været meget dårlig til hacky sack, men er nu begyndt at øve mig en del i lejligheden. Målet er at være god nok til at det ikke er pinligt at spille udendørs... Det går ganske ok indtil videre. Jeg har bl.a. lært at det er dumt at spille med åben altandør og med kassen med perler stående åben på bordet. Rekorden indtil videre er 7 jongleringer i træk.

tirsdag den 3. maj 2011

Jakob i Cancun, Mexico

I sidste uge deltog jeg i en konferencen "IEEE EMBS Neural Engineering". Det var alt i alt en vældig fin konference, men hvad der var endnu finere var, at konferencen foregik i Cancun (Mexico) ud til det Caribiske hav!!! Så derfor valgte jeg at blive et par dage ekstra for at nyde vejret (sol hver dag, omkring 30 grader) og de smukke omgivelser. Her følger nogle billeder fra Cancun. De to første er fra hotellet hvor konferencen foregik, der meget praktisk lå helt ud til vandet så man kunne slå et smut forbi stranden, hvis konferencen blev lidt for kedelig...












I dagene efter konferencen tog jeg ud på et par ture til sites i området. I søndags var jeg i Xel-ha, der kalder sig selv for verdens største naturlige akvarium. Her kunne man snorkle rundt i udmundingen af en flod der dækkede et kæmpe område og var fyldt med en masse flotte fisk. Jeg så bl.a. en rokke og en baracuda, der så ud til at være ca en meter lang, samt en masse mindre fisk i alverdens farver. Flot oplevelse!








Idag tog jeg til Maya-ruinerne "Chichen Itza", der er et af verdens nye 7 vidundere. Det er en række ruiner fra omkring år 600, der er centreret omkring den store pyramide (kaldet den fjerdklædte slanges pyramide). Det er virkelig et flot område og meget spændende at se. Udover pyramiden var der bl.a. en stor bold-bane (til spillet "pok-ta-pok"), som mayaerne spillede til ære for guderne ved solhverv. Den bedste spiller på det vindende hold blev efterfølgende halshugget som belønning...